Både den ikoniske duffelcoat og cabanjakken bærer på utrolige historier fra fortiden. De er stadig et populært fast indslag i vores garderober i dag og har overlevet årtiers trends og forandring. De er en konstant. Meget herremode er født af uniformer: chinos, flyverjakker og ørkenstøvler for blot at nævne nogle få. Men hvordan er duffelcoaten og cabanjakken gået fra at være en ønations uniform til at være en global modekonstant?
Vores tøj har en helt særlig evne til at samle os og udtrykke en fælles identitet, der gør os genkendelige for både venner og fjender. Uniformer har den kvalitet og tjener samtidig mere praktiske formål. Duffelcoaten blev taget i brug af Royal Navy i 1880'erne og blev hurtigt båret af både menige og officerer, et enestående stykke uniform, der samlede folk på tværs af rang, så de tjente og fremstod meget som én. I 1945 blev duffelcoaten båret af både Royal Navy og den britiske hær, og feltmarskal Bernard Law Montgomery blev hyldet som ophavsmand til den bevægelse.
Duffelcoaten var rummelig, lavet af groft uld med en stor hætte og store lommer og den ikoniske lukning med jute og knebler, og alle disse designelementer tjente et vigtigt formål for bæreren. Den oversize facon gjorde det muligt at bære en hel uniform komfortabelt indenunder, inklusive blazer. Det grove uld beskyttede bæreren indeni mod selv det antarktiske klima, og de store lommer og kneblelukningerne var lette at betjene med handsker på.
Cabanjakken deler i høj grad duffelcoatens arv fra uniformer. Den ikoniske dobbeltradede cabanjakke med store revers har en uklar begyndelse med en række mulige oprindelser, der går tilbage til omkring 1720'erne. Igen er frakkens fortid maritim, for hollandske, britiske og amerikanske sømænd bar cabanjakken gennem det 18. og 19. århundrede. Sømænd, der steg i graderne, gik videre til en “bridge coat”, en længere version af den klassiske, kortere cabanjakke. Den blev udelukkende båret af officerer, med epauletter oveni. Identitet spiller igen en rolle i dette element af uniformen, men modsat duffelcoaten var det mindre et universelt stykke tøj og i stedet en måde at vise status på: at samle mennesker, bare på en anden måde.
Duffelcoaten og cabanjakken blev hurtigt symboler på standhaftighed, på ikke at give sig i øjet af hverken en bogstavelig eller en overført storm. Det betød meget for forbrugerne i et usikkert efterkrigstidens Storbritannien, og det betyder uden tvivl meget for folk i dag, hvor vi står over for nye udfordringer som klimaforandringer og modens indvirkning på dem. Vi leder efter tøj bygget til at holde, lavet af gennemtænkte stoffer i et snit og en farve, der ikke går af mode, så det kan blive en fast del af garderoben, pålideligt og til at regne med på trods af trends.
Vores duffelcoats og cabanjakker er præcis det. Praktiske og alsidige, men frem for alt samler de stadig mennesker fra en ønation og ud i hele verden.
